onsdag den 16. september 2015

Nu er det på tide at få lavet et indlæg:

Lige nu arbejder jeg på at lave en sofa til min datter. Det er en Erik Jørgensen sofa jeg tror det er 380/2 den hedder, vi gav 500kr for den.



Nu er den skilt af:



tirsdag den 5. maj 2015

Fra d. 13 april til d. 19 april var jeg på Færøerne. d. 16 - 18 var jeg til Bindifestival i Fuglefjord på Færøerne.

7 uforglemmelige dage på Færøerne:
Bodil Munch havde arrangeret en tur til Fuglefjord Bindifestival. Vi var to dage i Thorshavn, her fik jeg set meget, og gået meget på trods af at bybusserne var gratis. Det var ned og op, byen ligger i terasser op af fjeldsiden, ligeledes i de andre byer.
Da jeg ikke er den store fotograf må i nøjes med mine jammerlige billeder: 



Her er lågen ind til kirken i Kirkjubøur, Olavkirken. Lågen er udført af Trondur Patursson

Herunder to glimt af Kongsbondegården, beboet af Patursson- familien gennem 18 generationer.






I Thorshavn var vi i den gamle bydel, der hvor filmen Barbara blev indspillet.





Fotograferet udenfor huset hvor vi var indkvarteret, vi var 6 stk der var indkvarteret sammen, vi havde det utrolig dejligt, vi kendte ikke hinanden på forhånd. Vi boede hos en utrolig rummelig lærerinde Ashild. Ingen problem var hendes svar på det meste. Hun var alene hjemme, manden var ude og sejle, og yngste søn var flyttet hen til kæresten mens vi var der.
Fuglefjord her hvor vi kommer ind til byen, vi kom med bus fra Thorshavn. Ih hvor vi fik gået meget her også.

Et af vandløbene i byen.


et billede fra en tur rundt i fjeldet.





fredag den 20. marts 2015

Så blev den strikkede dragt færdig

Trøjen har jeg beskrevet nedenfor, blusen er fra Nr. 6 af Charlotte Tøndring, strikket i original garnet fra lager 300g Isager Højlandsuld, nederdelen er strikket af Karen Noe uld.







tirsdag den 17. marts 2015

Det er ikke fordi jeg ikke laver noget, men har ikke fået det sat på bloggen



Her er et udvalg af de seneste arbejder:
 Huen har jeg strikket efter eget hovedet, den er så blevet valket og syet 3 bisser, derefter har jeg syet en roset eller blomst af gul råsilke.

Denne spids er blevet til rosetten:


Den ligges ned med sting.


Det er også blevet til en i grønt stof udgave af fodskamlen.
Samt en pink udgave af Ellen Holms Martha: